Sunnudaginn 22. aprķl, 2007 - Ašsent efni

Aušlindir og aršur

Indriši H. Žorlįksson skrifar um aušlindir žjóšarinnar

Indriši H. Žorlįksson

Indriši H. Žorlįksson

Indriši H. Žorlįksson skrifar um aušlindir žjóšarinnar: "Hver er aršurinn af nįttśruaušlindum sem nżttar eru sem orkugjafar fyrir įlframleišslu og hvert rennur aršurinn? Fyrri hluti."

 

Ķ UMRĘŠUM um aušlindafrumvarpiš virtust allir sammįla um aš aušlindir landsins ęttu aš vera ķ sameign žjóšarinnar. Mįliš strandaši į žvķ aš hugtakiš žjóšareign žótti ekki nęgilega skżrt og nżtingarréttur įtti aš ganga eignarrétti žjóšarinnar framar. Ķ umręšunum var lķtt vikiš aš žvķ aš aušlind er aušlind vegna žess aš hśn ber arš, fjįrhagslegan eša t.d. fólginn ķ įnęgju af óspilltri nįttśru, ómengušu lofti og śtsżni o.s.fr. Umręšan einkenndist af žjóšerniskennd og rann śt ķ sandinn žegar į žaš reyndi aš fjįrhagslegur įvinningur er mįl mįlanna.

Įgreiningur um stórišju hefur veriš uppi alllengi og nįši hįpunkti ķ įtökum um stękkun įlvers ķ Straumsvķk. Fyrri įfangar voru deilur um Eyjabakka og Kįrahnjśkavirkjun og ašrir eru ķ vęndum. Žetta eru įtök um aušlindir žjóšarinnar og hvernig eigi aš nżta žęr og hver eigi aš njóta aršs af žeim. Umręšan er aš žvķ leyti sérkennileg er aš litlar tilraunir eru geršar til aš skilgreina žessar aušlindir og meta hvers virši žęr eru.

Žaš er ekki einfalt aš meta žann arš sem felst ķ óspilltri nįttśru, hreinu lofti o.s.fr. Žetta eru tormęlanlegar stęršir og veršmętamat einstaklinga er misjafnt meš ašferš sem nefnd er skilyrt veršmętamat mį žó gefa hugmynd um fjįrhagslegt gildi slķkra žįtta. Annar aršur af aušlindum er męlanlegri, svo sem efnahagsleg įhrif af orkusölu. Aušvelt er aš leggja mat į arš af aušlind, sem fjįrnżtt er til orkusölu en auk hins fjįrhagslega aršs skiptir mįli hvar hann lendir, einkum žaš hvort hann rennur til žjóšarinnar og/eša innlendra ašila eša hvort erlendir ašilar njóta aršsins.

Mat į fjįrhagslegum arši af aušlind sem nżtt er til orkuframleišslu er einfalt og aušveldara fyrir einhęfa stórišju en žegar notin eru fjölžęttari og skżrari skil eru milli ķslenskra og erlendra ašnjótenda aršsins. Tiltölulega aušvelt er žvķ aš meta žann viršisauka sem veršur til viš įlframleišslu hér į landi en hann er markašsvirši framleišslunnar aš frįdregnu veršmęti žess efnis sem viš framleišsluna er notaš, og deila honum nišur į žį sem hann fį. Sé orkuver eini orkugjafi fyrir įlver og selji ekki öšrum orku lķtur dęmiš žannig śt.

Viršisauki af įlframleišslunni er söluverš įlsins aš frįdregnum kostnaši viš kaup į ašföngum. Ašföng til įlframleišslu eru aš mestu keypt frį śtlöndum, ž.e. sśrįl og rafskaut, nema rafmagn, sem keypt er į Ķslandi. Viršisauki viš įlframleišsluna er mismunurinn į söluverši įlsins og ašfangakostnaši.

Viršisauki ķ starfsemi skiptist ķ žįttatekjur, laun starfsmanna, rekstrarhagnaš, vexti af fjįrmagni og rentu af žeim aušlindum sem nżttar eru, sem er sį hluti tekna sem er umfram endurgjald fyrir ašra framleišslužętti. Viš ašgreiningu rentu frį öšrum žįttatekjum er gengiš śt frį markašsvirši annarra framleišslužįtta, ž.e. markašslaunum, markašsvöxtum af lįnsfé og aš rekstrarhagnašur sé ešlileg įvöxtun į fé ķ rekstrinum.

Viršisaukinn af starfsemi įlvers og orkuvers sbr. framangreint kemur fram sem hagnašur įlfyrirtękisins, vaxtagreišslur žess, laun starfsmanna og žjónustuašila, hagnašur orkusalans, vaxtagreišslur hans og laun starfsmanna og žjónustuašila. Alla žessa liši er unnt aš meta allvel. Žaš veršur žó ekki gert hér heldur reynt aš greina tvennt nįnar. Annars vegar hversu stór hluti viršisaukans veršur eftir hér į landi og hins vegar hversu stór hluti viršisaukans er renta af aušlindinni og hvaš veršur um hana.

Stórišja og orkuframleišsla er aš mestu fjįrmögnuš meš erlendu fé. Ašföng önnur en rafmagn koma aš mestu frį śtlöndum og launakostnašur er jafnan lķtill hluti kostnašar ķ stórišju og orkuframleišslu og įlitamįl hvort telja į meš viš mat į įhrifum stórišju ķ efnahagskerfi žegar full vinna er fyrir alla. Stęrsti hluti viršisaukans felst ķ vaxtagreišslum og hagnaši įlversins og orkusalans. Hlutir erlendra ašila ķ viršisaukanum eru vaxtagreišslur įlversins og orkuversins og hagnašur įlversins eftir skatta. Hlutdeild innlendra ašila eru launagreišslur fyrirtękjanna, hagnašur orkusalans og skattur af hagnaši įlversins. Hlutur innlendra ašila ķ viršisaukanum er žvķ ekki stór og hefur lķklega fariš minnkandi į undanförnum.

Sķšara atrišiš sem greina įtti er žįttur aušlindarinnar ķ viršisaukanum og aš kanna hverjum hśn fellur ķ skaut. Veršur žaš gert meš žvķ aš athuga hvort renta af aušlindinni felist ķ žeim žįttatekjum sem ręddar hafa veriš, launum, vaxtatekjum og rekstrarhagnaši og ef svo er hvert hśn rennur. Ef gert er rįš fyrir markašslaunum fyrir vinnu og aš vextir af fjįrmagni til orkuversins og įlversins lśti markašslögmįlum taka žessir framleišslužęttir ekki til sķn hluta af aušlindarentunni og į žaš lķka viš um hrįefni og önnur ašföng til starfseminnar. Er žvķ ljóst aš aušlindarentan felst ķ hagnaši orkuversins og įlversins. Til žess aš meta hvaša rentu aušlindin skilar og hvert hśn skilar sér er žrennt afgerandi. Ķ fyrsta lagi žaš heimsmarkašsverš orku, ķ öšru lagi söluverš hins ķslenska orkusala og ķ žrišja lagi framleišsluverš raforkunnar.

Ķ nęstu grein veršur reynt aš gera grein fyrir rentunni og rįšstöfun hennar.

Höfundur er hagfręšingur.