Hj÷rleifur Guttormsson 6. apríl 2017

Brexit, al■jˇ­asamskipti og sta­a Nor­urlanda

Frß ■vÝ kaldastrÝ­i­ var Ý algleymingi ß ÷ldinni sem lei­ hefur ekki rÝkt jafn miki­ ˇvissußstand Ý al■jˇ­amßlum eins og n˙ um stundir. Eftir h˙sbˇndaskiptin Ý HvÝta h˙sinu  og ˙rs÷gn Breta ˙r Evrˇpusambandinu  einkennast  samskipti helstu NatˇrÝkja vaxandi af tortryggni. KÝna er a­ ver­a risaveldi sem bř­ur BandarÝkjunum birginn ß al■jˇ­avettvangi og Indland siglir hra­byri Ý kj÷lfari­. Vi­ bŠ­i ■essi AsÝuveldi hefur R˙ssland vaxandi samskipti sem styrkir stjˇrn P˙tÝns gagnvart tilraunum NATË til a­ einangra ■etta gamla stˇrveldi vi­skiptalega og herna­arlega. Tyrkland sem lengi hefur veri­ ß bi­lista eftir ESB-a­ild a­ild stefnir n˙ hra­byri til einrŠ­is og Ý Su­ur-Kˇreu er fyrrum forseti landsins or­inn tugth˙slimur vegna spillingar. ═ borgarastyrj÷ldinni Ý Sřrlandi hefur Assad me­ stu­ningi R˙ssa nß­ frumkvŠ­i Ý flˇkinni st÷­u eftir gÝfurlegar mannfˇrnir. Ůetta og margt fleira ber vott um a­ al■jˇ­akerfi gŠrdagsins er Ý uppnßmi og yfirbur­asta­a Vesturveldanna frß lokum kalda strÝ­sins undir forystu BandarÝkjanna er n˙ a­eins svipur hjß sjˇn. Samhli­a ■essu vex hŠttan ß a­ vopnu­ sta­bundin ßt÷k fari ˙r b÷ndunum og geti breyst Ý allsherjarbßl Ý kjarnorkuvŠddum heimi.

Brexit og veikla­ Evrˇpusamband

Evrˇpusambandi­ hefur Ý m÷rg undanfarin ßr ßtt vi­ mikla erfi­leika a­ strÝ­a af efnahagslegum toga og vegna innbyr­is ˇsŠttis um hvert skuli stefna Ý samstarfi a­ildarrÝkja. Evran hefur reynst nŠr ˇbŠrileg spennitreyja fyrir m÷rg af ■eim rÝkjum sem nřta hana sem sameiginlegan gjaldmi­il. Ljˇsasta dŠmi­ er Grikkland sem haldi­ hefur veri­ uppi me­ al■jˇ­legum ney­arlßnum og berst enn Ý b÷kkum. Efnahagsleg st÷­nun og gÝfurlegt atvinnuleysi me­al ungs fˇlks hefur dregi­ stˇrlega ˙r stu­ningi almennings vi­ ESB sem Ý li­inni viku hÚlt upp ß sextugsafmŠli Rˇmarsamningsins frß 1957. ┌rs÷gn Breta ˙r sambandinu sem n˙ er or­in sta­reynd er fordŠmalaus vi­bur­ur Ý s÷gu ■ess. Eftirmßlin sem n˙ hefjast munu reyna ß bß­a a­ila nŠstu ßrin og ver­a jafnframt prˇfsteinn ß samheldni rÝkjanna 27 sem glÝma innbyr­is vi­ fj÷lm÷rg vandamßl og hafa ˇlÝka afst÷­u, m.a. um frekari samruna og vi­br÷g­ vi­ flˇttamannastraumnum ˙r su­ri. Hvert ■essara landa ■arf a­ fallast ß vi­rŠ­ugrundv÷ll ESB vi­ Breta sem og ß lokani­urst÷­u samninga um ˙tg÷ngu. Af hßlfu ■eirra sem mˇta stefnuna Ý Brussel er l÷g­ ßhersla ß str÷ng skilyr­i fyrir ˙tg÷ngu, ekki sÝst til a­ fŠla ÷nnur rÝki frß ■vÝ a­ fylgja fordŠmi Breta.

ËlÝk tengsl Nor­urlanda vi­ ESB og Natˇ

Saga  samskipta Nor­urlanda vi­ Evrˇpubandalagi­ (EB) frß 1957 og sÝ­an Evrˇpusambandi­ (ESB) frß 1993 endurspeglar ˇlÝka s÷gu og mismunandi vi­horf innan rÝkjanna fimm. Dam÷rk fylgdu Bretum inn Ý EB 1973 eftir a­ 63% Dana studdu inng÷ngu hausti­ ß­ur. Nor­menn felldu ■ß hli­stŠ­a till÷gu um a­ild me­ 53,5% atkvŠ­a. Ůegar kom a­ breytingunni yfir Ý ESB 1993 sam■ykktu Danir a­ild me­ skilyr­i um fjˇrar undan■ßgur, m.a. a­ taka ekki upp sameiginlega mynt, og tillaga um uppt÷ku evru var einnig felld Ý Danm÷rku ßri­ 2000. Hausti­ 1994 sam■ykktu SvÝar inng÷ngu Ý ESB me­ 52,3% atkvŠ­a sem og Finnar me­ 56,9%. ═ sama mßnu­i felldu hinsvegar Nor­menn till÷gu um ESB-a­ild me­ 52,2% atkvŠ­a, sem ß ■eim tÝma voru stˇrtÝ­indi.

Vi­ stofnun evru-myntsamstarfsins um aldamˇtin 2000 tˇku Finnar strax upp evru, en SvÝar halda sig enn vi­ sŠnsku krˇnuna, enda stu­ningur ■ar vi­ uppt÷ku evru ßfram afar lÝtill. ═sland ger­ist a­ili a­ EFTA, frÝverslunarsamt÷kum Evrˇpu ßri­ 1970, en ■ß ßttu 10 rÝki a­ild a­ EFTA. M÷rg ■eirra gengu sÝ­ar Ý ESB og n˙ eru a­ildarrÝki EFTA a­eins fj÷gur talsins. Ůrj˙ ■eirra stˇ­u a­ myndun Evrˇpska efnahagssvŠ­isins me­ ESB 1995, ■.e. ═sland, Noregur og Lichtenstein, en Sviss hefur sÚrsamning vi­ bandalagi­. N˙ er yfirgnŠfandi meirihluti Nor­manna andvÝgur ESB-a­ild og hÚrlendis er sta­an svipu­. ┴ ÷llum Nor­url÷ndum ver­ur eflaust fylgst grannt me­ Brexit-vi­rŠ­um Breta og ESB, sem kunna a­ řta undir breytt vi­horf almennings og stjˇrnmßlamanna til samskipta vi­ ESB og milli Nor­urlanda innbyr­is. Hafa ber ■ß einnig Ý huga a­ SvÝar og Finnar standa enn sem fyrr utan vi­ Natˇ.

Sta­a ═slands og samskipti Nor­urlanda

Ůegar til sko­unar voru 1990 framtÝ­artengsl ═slands vi­ Evrˇpubandalagi­ Ý nefnd ß vegum Al■ingis skila­i Úg sem fulltr˙i Al■ř­ubandalagsins Ýtarlegu ßliti. Meginafsta­a mÝn hva­ ═sland var­a­i  var „a­ halda ˇhß­ri st÷­u gagnvart efnahagsbandal÷gum en leita sem hagstŠ­astra samninga vi­ slÝk bandal÷g Ý Evrˇpu, Nor­ur-AmerÝku, Austur-Asiu og vÝ­ar.“ Ůegar a­ild a­ Evrˇpsku efnahagssvŠ­i (EES) kom ß dagskrß stuttu sÝ­ar taldi Úg hana veikja st÷­u Al■ingis sem l÷ggjafa me­ ˇvi­unandi hŠtti og ekki samrřmast stjˇrnarskrß okkar. ╔g er enn s÷mu sko­unar og a­ rÚtt sÚ ß nŠstunni a­ endurmeta EES-samstarfi­, m.a. me­ hli­sjˇn af ˙tg÷ngu Breta. Ăskilegt er jafnframt a­ Nor­url÷nd leiti lei­a til a­ efla til muna samskipti sÝn ß milli Ý ljˇsi sviptinga ß al■jˇ­avettvangi og setji Ý ÷ndvegi sameiginlega barßttu fyrir heimsfri­i, j÷fnu­i og umhverfisvernd.


Hj÷rleifur Guttormsson

 

 


Til baka | | Heim